De Gudløse – også kaldet ateister – afholder i disse dage en konference på Københavns Universitet. ”Gudløs” er titlen på konferencen.
Der skal ryddes op i religionen, som fylder for meget i det offentlige rum. Alt for ofte interviewes præster i medierne om samfundsproblemer, lyder argumenterne.
Og over hele verden er en ateistisk bevægelse ved at se dagens lys. I Politiken 24. december 2006 kunne man i artiklen ”Omvend jer til ateismen!”, læse om en diskussion blandt fremtrædende videnskabsmænd i Californien, hvor dagsordenen var religionens fremdrift, som ansås for en trussel.
En af deltagerne, Sam Harris, forklarede i artiklen hvordan det kom som en chok, da kristne grupper for nogle år siden, indledte en stor kampagne for at putte Gud og ”Intelligent design” ind i biologiundervisningen i USA.
Han betragtede de såkaldte religiøse angreb for et slag mod
”selve fornuftens kerne: den moderne videnskabelige tænkning.” (Politiken, 24.12.2006, 2. sek., 4. spalte, l. 15-16)
Men er den stigende religiøsitet et tegn på en større dumhed? Nej, den skal i stedet ses som et tegn på menneskets iboende trang til at tro på noget større end sig selv. Ateismen er ny, men det er tanken om Gud i Himmelen ikke.
Når jeg kigger på verden, bliver jeg slået af dens komplicerede enkelthed. Enkelt fordi livet går sin gang, men kompliceret, fordi der findes så meget forskelligt liv på vor planet.
Alene det at jorden hverken er for langt eller for tæt på jorden, er for mig fantastisk. Hvis jordens position i forhold til solen blot var en smugle anderledes, ville alt liv være utænkeligt.
Kristendommen, som jeg er en del af, er ikke hæmmende for en udvikling af samfundet. Nogen af de tidlige videnskabsmænd fra vor kultur var kristne, som anså videnskaben, som et redskab til at få en større forståelse af Guds skaberværk.
Så er det dumt at tro på en skabende Gud? Nej, for intet i vores liv kan opstå af sig selv. En computer kan ikke samle sig selv og et træ kan ikke vokse, uden at det engang blev sået som et frø.
Hvorfor skulle verden, der er så mangfoldig, kunne være opstået af sig selv? Der mangler videnskaben stadig at give os et svar. Derfor finder jeg det fuldt berigtiget at inddrage ”Intelligent design”, som en model til brug i videnskaben.
Læs mere om ”Gudløs” på Københavns Universitet
- og se et indslag med efterfølgende diskussion mellem idéhistoriker Malene Busk og teolog Sørine Godtfredsen fra DR2’s DEADLINE 30. jan. 2006:
Kommentarer