- hvis vi ikke er omstillingsparate.
Indhold:
1. Indledning.
2. Man må nå folk, der hvor de er.
3. Flere strenge i dag?
4. Menighedsskolerne.
5. Hvad vil Gud?
Det var trist, at høre om at Adventistkirken er nødt til at skære ned i budgettet for at få økonomien til at løbe rundt.
Jeg vil ikke gå ind i en diskussion om det er de rigtige personer, der bliver afskediget, men i stedet komme med nogle generelle betragtninger om min barndomskirke ”Adventistkirken”.
Når jeg skriver er alle velkomne til at kommentere det. Når jeg skriver gør jeg det også for at få svar på spørgsmål, jeg er usikker på.
Historisk set er jeg overbevist om at Gud har velsignet Adventistkirken meget. F.eks. var adventister blandt de første til at udbrede budskabet om sunde vaner – såsom ingen tobak og alkohol og ellers opmuntre mennesker til at spise sundt og godt.
Dengang Adventistkirken havde disse budskaber, var man ret alene.
Blandt befolkningerne troede nogle faktisk på tobaksindustriens påstand om at deres produkter var aldeles harmløse – ja, endda sunde.
Men ikke adventister. Adventister havde fået sundhedsbudskabet, som vi også benyttede til at vinde mennesker ind i vores kirke.
Hvad med i dag? Kan vi i dag vinde mennesker med sundhedsbudskabet? Det tror jeg ikke – for hvor modtager danskerne sine informationer om et sundt liv? Fra staten såmænd! Staten har overtaget adventisternes sundhedsbudskab. Videnskaben har givet adventisterne ret!
Ja, det offentlige er gået videre end det Adventistkirken ville. Man har nu forbudt rygning mange steder i det offentlige rum!
Det har uden tvivl været fantastisk at kunne slå på flere strenge for at vinde mennesker til Gud. Vores teologiske budskab kan måske være en stor mundfuld at sluge for fremmede – ja, jeg har endda selv svært ved at forstå læreren om de sidste tider og tegnene i Daniels bog og Johannes Åbenbaring.
Man må nå folk der hvor de er:
I dag må man tilrettelægge tilbud, der passer til moderne mennesker. Og det er ikke kun nødvendigt at udvikle nye Korrespondanceskoletilbud.
Det er en katastrofe at man i Adventistkirken ikke har givet plads til kreative kræfter.
I mange år har der været et stort had mod rytmisk musik i vores kirke. Trommer har nogle anset for at være Djævelens redskab til at nå de uskyldige unge mennesker – men har det kunnet begrundes med Bibelen i hånden? Næppe!
I Bibelen er pauken nævnt som et hyppigt benyttet instrument, anvendt i festlige anledninger.
Men hvorfor har man så fortrængt rytme i Adventistkirken. Jo måske fordi man symboliserede den rytmiske musik med det verdslige liv, hvor der foregik ting, som var i modstrid med kristelige værdier.
Jeg tror ikke at Satan bor i rytmer. Hvis nogen er af den overbevisning – vil jeg gerne se et skriftsted fra Bibelen, hvor en af Bibelens forfattere kan have observeret noget ugudeligt!
Jeg så gerne at man kunne få integreret nye tiltag inden for vores traditionelle Gudstjeneste. Kun på den måde kan vore menigheder komme til at fremstå som harmoniske familier – hvorimod det i øjeblikket mange steder virker som om at en Gudstjeneste er et levende museum.
Der er naturligvis en grænse for hvor langt man skal gå for at tiltrække nye.
Al musik, som jeg vil betegne for værende destruktivt, dvs. heavy metal-musik og anden hård musik, hører bestemt ikke til i Guds hus. Jeg tror at Gud er livgivende – og derfor skal musikken også være det.
I dag virker det som om at de traditionelle gudstjenester i vores Adventkirker er stoppet med at udvikle sig.
Havde det været ude i det private erhvervsliv, var man begyndt at produktudvikle sig selv, for at finde ud af hvad der rører sig ude i samfundet.
Nye tiltag kan også styrke sammenholdet, fordi man dermed kan benytte sig af flere nådegaver, og dermed give flere en føling af at være betydningsfuld i Guds hus.
Flere strenge i dag:
Men hvordan kan man slå på flere strenge i dag? F.eks. gennem de nye menighedsplantninger, som skyder op rundt omkring.
Vi lever i en fragmenteret tidsperiode, hvor mennesker har forskellige interesser og behov. Nogle mennesker er mest til det talte ord (deriblandt mig), mens andre får en større velsignelse gennem drama/musik osv.
Det gælder om at skabe plads til alle typer mennesker i Adventistkirken, for at vi kan følge med tiden.
Men vi kan naturligvis også benytte vores nuværende faciliteter. I vores traditionelle gudstjeneste, bør man åbne mulighed for nye tiltag. F.eks. give ordet frit til menigheden, hvor dem, der har lyst kan dele sine tanker med de øvrige medlemmer. Lovsang og drama m.v. bør også tænkes med.
Vores gudstjenester skal ikke være en kopi af verden, men den skal tale verdens sprog. Ellers er der ingen der forstår os.
Spejder, ungdomsforening og Korrespondanceskolen er også gode muligheder for at nå kirkefremmede mennesker og endelig…
Menighedsskolerne:
Vores menighedsskoler er også en stor chance for at nå kirkefremmede. Endelig et sted hvor man får publikum ”serveret”:)
Jeg mener at denne mulighed er vores absolut bedste gren ud til mennesker i dag. Derfor skal man satse benhårdt på at bevare vores grundskoler.
Her bliver evangeliet integreret, som en fast del i vor danske kultur.
Hvorfor er det den bedste mulighed? Jo, fordi her har lærere, ledelse og menighed mulighed for at vise hvorledes kristenlivet kan fungere i hverdagen. I kirken er alt det der foregår der teori. I skolens hverdag kan det blive til praksis!
Skolerne er måske ikke meget anderledes end Folkeskolen, men her vil man få en andagt og en sang til at begynde dagen med og her lærer man ikke kun om Bibelen – man læser også i den.
Ens børn kan sagtens få en lige så kompetent undervisning på en alm. skole, men ønsker man sine børn skal få kristne værdier, må man også placere dem der, hvor de i deres hverdag, kan opdage, hvordan Gud er en naturlig kammerat.
Og da mange af vores skoler er små, har vi en enestående mulighed for at tage ekstra hånd om svage elever.
Men for at skolerne skal forblive i Adventistkirkens ejendom, er det nødvendigt at man bakker op omkring disse. Gud har velsignet os ved at give os skolerne – men det er dog nødvendigt at vi griber muligheden, for at bevare dem.
Hvad vil Gud?:
Hvilken plan har Gud? Det ved kun Gud, og hvem ved, måske vil han vende vores nedtur til noget positivt. Måske vil han rense luften, så vi kommer til at se tingene i et nyt klart lys.
Lad os bruge denne fase til at være ærlige, for kun derved vil vi få mulighed for at komme videre.
Det er vigtigt, at vi har Gud med i alle beslutninger vi foretager os. For det er for ham vi arbejder:)
Kommentarer