Send hæren ind i skolerne

29 03 2007

I takt med den øgede belastning af pædagoger og lærere, har vi efterhånden nået et kritisk punkt, med mangel af pædagoger og lærere.

På en institution i Nordjylland har man taget konsekvensen, af de manglende pædagoger, og indgået en aftale med Nørre-Ultrup Kaserne ved Aalborg, ved at indsætte værnepligtige til opdragelsen af de små rebeller.
På den måde kan de allerede som små få banket noget disciplin ind i knolden.
Børnenes dagligdag minder lidt om livet på en rigtig kaserne – med march og krybeøvelser – for slet ikke at nævne den disciplinære side af sagen.
Skulle et af børnene opføre sig uartigt, vil det blive ført bort til et afsides lokale og pålægges udførelse af armbøjninger.

Lederen af institutionen udtaler positivt til TV-Avisen: ”Det er meget svært for sådan en lille virksomhed at få det til at hænge sammen. I øjeblikket har jeg tre på overlov ud af syv mennesker – så jeg synes det er ganske udmærket.”

Øverstbefalende J. Boisen er glad for at forsvaret kan vise et mere humant ansigt og udtaler til TV-Avisen: ”De unge mennesker i dag, har jo behov for faste rammer, og det er ikke skadeligt, at de på et tidligt tidspunkt lærer, hvordan de skal gebærde sig. Det vil komme dem til gavn, senere hen i skolen og også når de kommer ind til forsvaret. (…) Inden for forsvaret er vi meget flinke og omgængelige, men det er sjældent at vi får lov til at vise det.”

Så der er glæde i lokalområdet, og som kommende lærer kan jeg da også se muligheder i dette initiativ. Man kunne f.eks. udstationere en række værnepligtige på hver enkelt af landets skoler (også privatskoler). Med jævne mellemrum vil de få til opgave at bringe go’ geden disciplin ind i eleverne – samt lignende på evt. utilfredse forældre.

Jeg ser lyst på fremtiden. :)

For at se TV-Avisens indslag: Tryk her – og vælg ”TV-Avisen 1994” i boksen, som vil findes øverst til højre.

Og se – det er skam en rigtig historie…


Handlinger

Information

Skriv en kommentar