Nedlæg DSB – for klimaets skyld

12 04 2007

1ton-minde.jpg

Ifølge Miljøministeriet skal hver dansker i gennemsnit nedbringe sit årlige CO2-udslip med 1 ton pr. år. En effektiv måde at gøre dette på er at afbryde al elektricitet, skrotte bilerne, bombe flyene, sænke færgerne og en gang for alle: Forbyd trafikselskaberne (inkl. DSB).
Du må derfor sørge for at både bolig, arbejde og fritidsinteresser befinder sig inden for en overskuelig afstand.
Hvis du vil rejse langt, er der ingen der forhindrer dig i at gå, cyklen kan til nøds benyttes – men husk også den er en miljøsynder, da den jo skal smøres med olie…

Er ovenstående en realistisk eller ønskværdig løsningsmodel? Næppe!

Men nu hvor Danmark har fået værtskabet for Klimatopmødet i 2009, vil et serviceeftersyn af rigets kollektive trafikplanlægning være et gode – både for vor infrastruktur og Danmarks omdømme.

De fremtidige trafikløsninger bør i højere grad inddrage offentlig transport. Toget er det transportmiddel, hvor den enkelte passager vil udlede mindst muligt CO2 – og derfor bør man satse mest på denne løsning.

Det vil dog ikke være muligt at levere et optimalt kollektivt trafiktilbud til alle danskere, men som udgangspunkt bør man uden problemer kunne bevæge sig hurtigt og nemt med kollektiv transport i byerne samt ved rejser over længere afstande.

Personligt undrer jeg mig over, at bilisterne til/fra København gider snegle sig gennem timelange køer på motorvejen, når de kan parkere deres bil ved en station, og komme hurtigt til centrum!

Konkret kan følgende gøres:

1. I de større byer, bør man satse på letbaner (moderne sporvogne), som udgangspunkt skal køre i selvstændige baner, adskilt fra den øvrige trafik.

2. Der skal indføres betalingsafgift, for at køre bil ind i og ud af de større byer. Dette har flere fordele:
a) Mindre udledning af drivhusgasser,
b) Færre biler,
c) Færre trafikale flaskehalse,
d) Hurtigere kollektiv trafik i byerne.

Ved disse betalingsanlæg, skal etableres letbaner og evt. cykelstier til den videre transport ind i byen.

3. Ved særlige togstationer skal der være gratis parkering, således at bilisterne kan placere bilen der.

4. I stedet for at bygge flere motorveje, bør man opgradere eksisterende jernbaner og åbne nye strækninger.

5. Opret hurtigbusruter fra en gruppe mindre byer til et stort knudepunkt. F.eks. en hurtigrute med stop flere steder i Præstø og Møn-området, og efterfølgende direkte kørsel til Køge/København i sin egen busbane på motorvejen.

6. Opret flere togstationer ved de eksisterende strækninger.
I dag gennemskæres mange mellemstore byer af en jernbane – uden at toget standser. Oplagte strækninger for nye stationer er mellem:
a) Ringsted-Odense
b) Ringsted-Næstved
c) Kolding-Sønderborg
d) Vejle-Hjørring

På strækningen mellem Vejle og Hjørring har DSB åbnet mange nye stationer. Det går i den rigtige retning, men der kan ske mere endnu.
Toget kan ikke stoppe ved hver eneste landsby, da der ikke vil være rejsende nok til at det økonomisk vil kunne svare sig. Det er dog mærkværdige, at toget på nuværende tidspunkt ikke standser i byer med 1000-6000 indbyggere.

7. Udvid antallet af telebus-ruter.
Til tyndt befolkede områder, hvor en optimal betjening med kollektiv transport ikke er økonomisk rentabel.
For at benytte denne bus, skal den bestilles f.eks. senest en time i forvejen, og rejseprisen er den samme som at benytte de almindelige busruter.

8. Indfør behovsstyret kollektivt transport, som f.eks. VestTur i Movias vestlige region. (Det tidl. Vestsjællands amt).
Denne ordning fungerer tilnærmelsesvis som taxakørsel. Man må dog forvente længere rejsetid. Til gengæld betales kun ca. halv pris i forhold til hvis turen var kørt med taxa.
Særligt velegnet til tyndt befolkede områder.

Kollektiv trafik vil være en effektiv måde at nedbringe CO2-udslippet på. Og hvis der investeres korrekt, vil mobiliteten stadig være mulig – uden at det bliver særligt besværligt at komme rundt.
Og selvom bilerne en dag kan køre på ren energi – så har det lange udsigter, og antallet af biler vil stadig forøges, og fylde på vejene og i byerne.

Link:
1 ton mindre
Letbaner.dk
VestTur





Den hemmelige krig forbliver hemmelig

10 04 2007

Den hemmelige krig er stadig hemmelig. Tidl. på året sendte DR2 Guldbrandsens dokumentarfilm ”Den hemmelige krig”, hvori det blev hævdet at danske soldater havde udleveret afghanske fanger til amerikansk fangemishandling.
Regeringen og sine tro følgesvende i Dansk Folkeparti nægtede det kategorisk.

I dokumentarfilmen forklarede en amerikansk soldat, at han kunne kende de danske soldater pga. de særlige danske flag på uniformerne. Selvom Regeringen forsøgte, var det svært at afvise, om danskerne havde båret flag!

Som udenforstående, føler jeg mig manipuleret af regeringen. Hvorfor vil man ikke forholde sig til en så alvorlig beskyldning?

I stedet begyndte man at beskylde DR for at agere politisk og krævede DR undersøgte sit arbejde og da ledelsen i DR ikke ville tabe ansigt kunne man ikke drømme om en undersøge sin journalistik i ”Den hemmelige krig” og den efterfølgende dækning i TV Avisen.

Og tilbage står vi. Forvirret og uden et klart svar!
Æv til Regeringen for at feje sagen ind under gulvtæppet og æv til DR for ikke at feje for egen dør.

Måske var det blot et mediestunt?





Fandt du aprilsnaren?

10 04 2007

Er du stadig i tvivl, så vælg kategorien ”1. april”.