Klokken er 14.30. Der er ikke mange mennesker i den store hal på Vejlefjordskolen. Jeg er draget herover til det mørke Jylland for at deltage i Adventistkirkens årsmøde denne lørdag den 22. september 2007. Programpunktet er nu: Visionsmøde!
Stemningen er hyggelig og afslappet. Knap så anspændt, som sidste gang kirken var samlet. Det var i foråret til generalforsamlingen i Nærum.
Er man denne lørdag til voldsomt drama, er man det forkerte sted!
Oppe fra scenen bliver vi opfordret til at rykke tættere på, fordi der ikke er mange fremmødte. Tidligere på dagen, under gudstjenesten, var hallen fuld.
Jeg får plantet mig et godt sted i hallen. Ikke for langt væk, så jeg kan se hvad der foregår, men heller ikke for tæt på, så jeg får hold i nakken…
Klokken er 14.38 og visionsmødet bliver indledt med en animationsfilm, hvor et frø sås, derefter vokser et træ frem, og bærer frugt. Kort efter kommer vinden og vælter træet omkuld og træet forgår. Til sidst bliver der sået mange frø, og kort efter vokser mange træer frem og bærer frugt.
Jeg fornemmer, at rækkerne bag mig efterhånden bliver fyldt op. Vi sidder tættere end før.
Derefter introduceres nye medarbejdere i kirken:
1. Robert Sand (+ hans kone Eun-Young) – ny ungdomspræst for Vejlefjordskolen
og ungdomsleder for Danmark
2. Flemming Nutzhorn – ny ungdomsleder for Danmark
3. Christian Gjesthede – I Et år for Herren i Århus Cafékirke
4. Lasse Flinker – I ”Et år for Herren” i Medieafdelingen.
5. Simon Rytman – I ”Et år for Herren” i Spejderafdelingen.
På scenen har Adventistkirkens formand Bjørn Ottesen, næstformand Thomas Müller og økonomichef Daniel Birch taget plads i en blå sofa.
Bjørn Ottesen fortæller om Camporéen sidste år i Sønderjylland, hvor adventistspejdere fra Den Nordeuropæiske adventistdivision var samlet i telte under åben himmel. Om lørdagen faldt 90 milliliter regn – det højeste antal der længe var målt på disse kanter. Store dele af lejren blev oversvømmet, og brandfolk fra flere forskellige byer blev hidkaldt. Det var en krisesituation, men alle brandfolk stod sammen og var enige om at få suget vandet væk hurtigst muligt, og dermed få lagt krisen bag sig.
Denne historie, bliver sammenlignet med situationen i Adventistkirken. Stemningen var op til generalforsamlingen spændt, fordi ikke alt skete efter forventningerne – men krisen rystede kirkens medlemmer sammen, og har givet et nyt syn på situationen.
Efter salmen ”Har du mod at følge Jesus” og bøn af Bjørn Ottesen, sammenligner Bjørn menigheden med 1. Peters brev: Menigheden skal være en levende bygning, som skal udgøre grundstenen i Jesus Kristus. Hvert medlem udgør et af menighedens mange lemmer.
Medlemmernes opgaver i menigheden er lige betydningsfulde – uanset opgavetype. For Kristus er vi alle lige.
Guds team:
Gud leder ikke kun lederne, pointerer Bjørn. Gud leder hele sit folk (dermed også Adventistkirken), som er Guds team – og hver enkelts rolle er at gøre Guds vilje, ved at lytte til ham. Det er vigtigt at have Gud med i store beslutninger – da det er for ham vi arbejder.
Kl. 14.55:
Thomas præsenterer en videosekvens med Katrine Johansen fra Århus Cafékirke, som fortæller om forrige generalforsamling i Nærum. Hun var nervøs for hvorledes udfaldet ville blive, da hun havde en fornemmelse for at generalforsamlingen i foråret, kunne blive afgørende for fremtidens Adventistkirke.
Det endte dog med, at hun tog hjem med lettelse og håb for fremtiden, da der blev taget hul på en tiltrængt debat.
Kl. 14.58:
”Det unormale kan blive det normale”:
Bjørn nævner, at Adventistkirken har mange udfordringer: F.eks. den trange økonomi, de små menigheder og at store dele af Danmark er uden adventistmenigheder.
Risikoen er, at der kan brede sig en træthed, hvor man regner det for almindeligt, at der ikke kommer nogle ”nye mennesker” indenfor i vore kirker.
Det er svært at missionere i Danmark, men vi må huske at tænke alternativt.
Overse ikke nogen:
Bjørn var indtil august formand for Adventistkirken i Sverige, og på en rundtur var stødt på en trist historie om en mand i 80’erne, som var kommet i en menighed i fem år. Manden var kommet regelmæssigt, men var endnu ikke døbt. Det var faldet nogle medlemmer for brystet, som spurgte ham, om han havde overvejet at give sit liv til Jesus?
Den gamle mand fortalte, at han for fem år siden havde taget kontakt til menighedens ledere, men efterfølgende skete der ikke mere. Manden havde indtryk af, at man ikke var interesseret i ham, så derfor havde han ikke presset mere på.
Manden blev nu tilbudt dåb – et tilbud han tog imod. Desværre var han med tiden blevet så svagelig, at dåbsseancen måtte foregå hjemme i hans badekar.
Nogen tid senere døde han.
Det er svært at missionere i Danmark, ligeså i Sverige.
Dog var det på en enkel måde lykkedes at få døbt fem personer i en kirke, hvor der ingen dåb var fundet sted i otte år!
Det gælder om at være opmærksom på dem, som gerne vil være med i menigheden.
Nu kommer Thomas på banen: Han præsenterer først Flemming Risager fra Vejlefjord menighed. Risager medgiver, at det kan være svært at evangelisere om Jesus, men at det ikke har taget modet fra ham.
Han mener ikke, at økonomi er et problem for Gud, og hvis vi tager os tid til Gud, så vil han føre os hen til mennesker, som trænger til Jesus.
Risager har valgt at arbejde mindre end før. Førhen var han afdelingsleder, men da penge ikke betyder meget for ham, er han villig til at sælge sit hus, såfremt det er Guds vilje. En kvindelig tilhører udbryder begejstret: ”Amen”! Hun må have ventet længe på den udtagelse…
”Gud frem for økonomi” er Flemming Risagers motto!
Han og sin kone Birgitte har betalt for gentrykning af bogen ”Det er helt utroligt” af Roger J. Morneu. Bogen handler om bøn, og bøgerne har de med i bilen, parat til at give et gratis eksemplar til en interesseret.
Nu er det Flemming Pedersens tur. Flemming Pedersen har ansvaret for evangelisationsafdelingen.
Flemming fremlægger ingen planer, men har idéer til, hvorledes kommende projekter vil blive til:
Flemming og Bjørn vil inden for ½ år tage på ”missionsrejse” til alle menigheder i Danmark.
Flemming er klar over, at der rundt omkring findes mange gode idéer, og denne rundtur skal være en måde, hvorpå hvert enkelt medlem kan fremlægge visioner. Det vil være en måde, hvorpå vi alle kan hjælpe og støtte hinanden.
Thomas får ordet igen og præsenterer en billedserie med alle de døbte – inden for det sidste år.
Kl. 15.25:
Så kommer økonomichef Daniel Birch på banen, for at fremlægge nogle generelle betragtninger om økonomien. Da det er sabbat, vil der ikke blive brugt meget tid på dette.
På ”missionsrejsen”, med Thomas og Bjørn, kommer Daniel med, for at gennemgå økonomien detaljeret.
Han nævner, at økonomien bør være mere gennemskuelig, og at medlemmerne er ansvarlig for at huske ham på det!
I øjeblikket er økonomien så svær at gennemskue, at selv kirkens revisor har problemer ved at tolke den. Så det er et punkt Daniel vil arbejde med.
Thomas får atter ordet og præsenterer to videosekvenser, hvor henholdsvis Lennart fra Vejlefjord menighed og Christian Gjesthede fra Århus Cafékirke, som begge har oplevet hvorledes Gud ændrede deres liv. De var begge elever på Vejlefjordskolen, da oplevelserne hændte for dem.
Først Lennart, som fortalte, at dåben var det ”mest fantastiske”, han havde oplevet. Det var en skøn fornemmelse, at kunne mærke Helligånden.
Han var blevet interesseret i Bibelen og Adventistkirken gennem en veninde, som fortalte ham, om hvordan kristendommen hang sammen.
Tiden før sin beslutning beskrev han sig som en ”julekristen” – som kun interesserede sig for Gud til jul.
Dåben var hans bedste beslutning!
Dernæst fortæller Christian Gjesthede, at dåben betød noget for ham! Årsagen til at han blev døbt, var fordi, han gav et løfte til Gud.
Under en af inspirationsugerne på Vejlefjordskolen, stod Christian i badet og bad. Under bønnen sagde han til Gud, at hvis taleren opfordrede til at de dåbsinteresserede til at træde frem, ja, så ville Christian træffe sin beslutning om dåb denne aften.
Under mødet blev de dåbsinteresserede opfordret til at træde frem og da Christian havde givet Gud et løfte, var Christian ’nødt’ til at følge Guds vilje.
Vi nærmer os slutningen af mødet, og Bjørn opremser kort hovedbudskaberne:
1. Ledelsen vil lytte til medlemmernes idéer
2. Det er ikke på Adventistkirkens hovedkontor i Nærum, at visionerne skal tilrettelægges, men lokalt i menighederne.
3. Enhver bør beslutte at han/hun vil hjælpe Gud.
4. Mange skal gøre lidt, i stedet for få gør meget.
Thomas supplerer med, at ”missionsrejsen” også skal foregå blandt kirkens ansatte, som også får mulighed for at komme til orde.
Bjørn afslutter med bøn.
Til slut får LifeStyleTV mulighed for at gøre reklame for sig selv. Kanalen har optaget hele årsmødet på video, som kan bestilles gennem Thomas Müller
Efter mødet står Flemming Risager, og deler ud af sine bogudgaver. Hallen er nu tæt pakket med mennesker. Det lykkes mig at få fat i den sidste bog Flemming Risager uddelte. Nu glæder jeg mig til at få læst bogen. Jeg håber bare at jeg får tid…
Jeg er glad for Bjørns vision om, at mange skal gøre lidt. Det betyder, at hvert menighedsmedlem kan missionere efter evne. Bare det, at være stolt af sin tro, er mission!
Og endelig bør vi også huske at gøre livet bedre for dem, som allerede er i menigheden, så de ikke finder kirken meningsløs for dem.
Lad ikke det unormale blive normalt – og lad mange gøre lidt!
Kommentarer