Det var foruroligende at høre nyheden om anholdelserne af formodede terrorister. Hvis retten giver Politiets Efterretningstjeneste (PET) medhold i anklager – har vi grund til at være bekymrede, og spørgsmålet må så være, om Danmark har en destruktiv holdning til sine minoritetsmedborgere, eller om vi blot er offer for en ny totalitær ideologi?
I hvert fald undrer det mig meget, at det nu er veluddannede personer, som fatter sympati for farlige ideologier – og mit spørgsmål er så: Hvad i alverden får en borger i Danmark til at hade sit samfund så meget, at vedkommende er villig til både at tage sig selv og øvrige landsmænd med i døden? Og hvorfor er det så veluddannede?
Undskyld mig – men det kan ligne den glæde og kærlighed der var for kommunismen i Sovjet under den kolde krig. Dengang var det også ofte veluddannede mennesker der forgudede Sovjet – uden at stille spørgsmålstegn ved at der aldrig flygtede mennesker ind i Sovjetunionen, men at det altid var omvendt!
I Tyskland gjorde Hitler jøderne til fjendebilleder og årsag til landets økonomiske nedtur. Sådan! Hvis de blev udryddet så var verden problemer løst, var Hitlers dødssyge budskab.
Historien har grimme beviser for hvad totalitære styreformer har bragt med sig. Først har de fascineret dele af folkemasserne, hvorefter fascinationen blev lovpligtig.
Fælles for totalitære ideologier er at de sætter et fjendebillede op, som skal bekæmpes for næsten hver en pris.
Nazismen hadede jøderne.
Kommunismen hadede NATO
Al-Qaeda hader dem, som ikke deler deres strenge udgave af islam.
Den moderne totalitære ideologi må så være Al-Qaeda-ismen, som influerer visse personers tankesæt.
Spørgsmålet er så om de moderne tilhængere af den totalitære ”isme” – nogensinde har studeret hvad ideologien har ført med sig af blod og tårer de steder den har haft magt?
Det tror jeg ikke, de har!
Jeg håber virkelig at vores nuværende enøjede fanatikere sætter sig ind i hvad de har gang i, og ikke bliver et offer endnu en fejlslåen tanke om en fuldendt verden.
Denne verden bliver ALDRIG fuldkommen. Verden vil til hver en tid være uretfærdig, men uretfærdigheden kan nedbringes ved at give alle mulighed for at bestemme.
Det der har båret den vestlige verden frem er ikke en enkelt ideologi, men et samspil af forskellige tankesæt, som også respekterer at der findes andre meninger, og hvor alle (teoretisk set) har mulighed for at bestemme. I hvert fald har alle magten i stemmeboksen.
Det er ikke mange år siden at Europa bestod af enevælder, som vidste bedst for sine befolkninger. Dengang døde mange europæere i kamp mod deres brødre på den anden side af landegrænsen, fordi regenterne overbeviste befolkningerne om at Gud selv havde indsat lederne og at Gud var på deres lands side… Tja…
I dag er størsteparten af de europæiske lande med i samme union (EU). Utænkeligt for mindre end 100 år siden.
Men hvad får dog danskere eller andre europæere til at ville dræbe andre landsmænd?
Eller er det blot mediehysteri?
En anden interessant detalje er, at de anholdte og sigtede alle er teenagers eller i begyndelsen af 20′erne.
Nemlig – de er blevet påvirket på tidspunkt, hvor de er ved at danne egne holdninger til livet.
Men spørgsmålet er fortsat: Hvordan kan man dog komme til at hade sit land så meget, at man ender med at støtte en farlig ideologi, som på papiret måske virker til at bringe lykke, men som i praksis er en katastrofe?
Er det et vilkår, at der i et oplyst samfund altid vil være nogle, som tror at lykken ligger langt væk?
Det er ret tankevækkende at højt uddannede danske statsborgere kan have påtænkt et terrorangreb i Danmark.
Oplysning, viden og uddannelse er jo netop blevet set af mange som et værn mod fanatisme, uvidenhed og enøjethed.
Historisk set er det jo ikke første gang vi kan erfare at høj uddannelse ikke var et værn mod enøjethed og ondskab, men snarere var et middel til at fremstille sine postulater (sandheder som ikke er bevist og er svære at bevise) som SANDHEDEN.
Du nævner selv Hitlers naziregime, hvor Goebbels er et udmærket eksempel på at høj uddannelse bliver et middel i stedet for et værn mod fanatisme.
Desværre findes der personer, som der, i forsøg på at forstå vores verden, skaber “syndebukke”, som skal ofres for at verden kan reddes.
Det kan være svært at se, hvad vi som enkelt individer kan stille op over for disse syndebukke-ideologier…
- Og dog!
Vi har i hvert fald ét våben: Retten til at ytre os!
Retten til at give udtryk for tvivl, bekymring og argumentation for og imod.
Lad os benytte os af dette våben – og samtidig huske på Gud. Han er stærkere end de mest frygtindgydende personer på Jorden. Og så er han kun en bøn væk
Salm. 90,3: “Du lader mennesket vende tilbage til støvet,”
Salm. 118,8: “Det er bedre at søge tilflugt hos Herren end at stole på mennesker.”