Det var en sørgelig dokumentar om Evangelist, som blev vist her til aften på DR1.
Positivt var det dog at se, hvorledes bevægelsens leder Christian Hedegaard samlede svage personer op, fra deres dårlige miljø og et liv uden mening.
I Evangelist fik de en ny chance – men straffen var klar, såfremt man ikke parerede Hedegaards ordre: Udelukkelse af det gode fællesskab.
Barskt – men åbenbart gav Hedegaard et socialt sikkerhedsnetværk, en åndelig familie, som de ikke havde fundet andet sted.
Hedegaard havde tilsyneladende en række fine projekter – bl.a. med at sprede sin egen udgave af kristendommen og drive børnehjem i fattige lande.
Næsten fuldendt næstekærlighed – og dog: De nye ”kristne” skulle kappe alle forbindelser til deres verdslige familier, efter indlemmelse i Evangelist. De efterladte familier måtte blot bide pinen i sig.
Sørgeligt i sig selv! Men mere betænkeligt var hans arrogance og lukkethed over for kritiske røster, der bl.a. var medvirkende til at DR fik forbud mod at filme en kollektindsamling til deres sommermøde. Der blev efter sigende leveret meget store summer af penge til Evangelists missionsarbejde.
Det er en forkert opfattelse, at næstekærlighed kun gælder for dem i sit eget trossamfund. Næstekærlighed skal anvendes over for alle, ligesom Jesus gjorde. Jesus gjorde ikke forskel på folk. Jesus gik i dialog, og lod de gode argumenter vinde. Man skulle ikke gøre sig fortjent til Jesus.
Jesus sagde at vi skulle tilgive hinanden. Jesus tilgav sågar sine korsfæstere. Kan Hedegaard mon tilgive sine kritikere?
Jeg synes, det var interessant, at en af kritikerne hævdede sin egen tro på Gud men gik i panik over det ellers temmeligt bibelske koncept med tiende.
Jeg synes også, at vi adventister (og her mener jeg ikke dig her på bloggen, Jens Christian, men adventister generelt i dag) skal holde vores mund om, hvad der er godt for “nye kristne” og ikke, (hvad de skal, og ikke skal (hvad de har brug for, og hvad de ikke har godt af)), for det er et område, vi ikke forstår os på, fordi vi har absolut minimal erfaring med det. Men jeg kunne forestille mig, at disse “nye kristne” har godt af (i hvert fald i deres “opstartsperiode”) lige at få sig en base til at slå nye rødder, en base, der ikke bliver forstyrret af deres gamle liv, hvor 5 øl og rygning er “det normale” (citat fra udsendelsen). Så kan de altid selv senere vende tilbage til det miljø, hvis de føler for det.
I mine øjne var det en udsendelse, der handlede om tre helt almindelige sekulære mennesker, der oplevede tab, fordi en person fra deres tilværelse blev radikalt kristen og i en opstarts-periode havde brug for at finde sig selv i sin nye identitet som kristen, inden de ville være stærke nok til at kunne vende tilbage til det sekulariserede miljø, hvilket kræver et vist forsvarsværk (som vi tredje- og fjerdegenerationsadventister er født med, og som vi derfor ikke forstår, kræver tid for at få bygget op).
Tak for dit indlæg!
Jeg er enig med dig i at vi skal respektere andre kristnes livsførelse. Vi er alle en del af Guds familie og forsøger hver især at tilbede ham på den måde vi finder mest rigtig.
Jeg bed også mærke i at moren havde lagt mærke til at hendes søn oprindeligt skulle drikke te med Christian – i stedet for at drikke øl!! Ubehageligt at det skulle være et faresignal! Den beskyldning kunne jeg selv have modtaget!…
Jeg vil blot påpege det problematiske i, at gøre sig uvenner med det omkringliggende samfund – ved at nye medlemmer kapper båndene til sine nærmeste. Hvis de nærmeste verdslige ikke har forståelse for hvorledes kristne tænker, får de virkelig vanskeligt ved det, når deres kære forlader dem.
Det ville være en fordel, hvis Evangelist bad deres nye medlemmer huske på deres kære derhjemme, at man også har et ansvar for dem!
Du har ret i at vi, som er 3./4. generationsmedlem af et kirkesamfund (i vores tilfælde Adventistkirken), måske har svært ved at sætte os ind i hvilke udfordringer nye kristne møder. Det er et væsentligt aspekt, vi skal være meget opmærksomme på!
Men uanset hvor meget godt vi gør, må det ikke grave grøfter. Jeg tror på, at vi blot er Guds tjenere, som kun kan udrette ting for Ham, hvis Han går foran. Som kristne (alle kristne!) har vi også et samfundsansvar, som betyder, at vi eks. ikke må ødelægge familier for at få deres familiemedlemmer ind hos os.
“Det ville være en fordel, hvis Evangelist bad deres nye medlemmer huske på deres kære derhjemme, at man også har et ansvar for dem!”
Ja, enig. Dermed dog ikke påstået, at de ikke rent faktisk også gør det. Men hvis de gør det, kan det jo godt være, at de vurderer, at det ikke er den første undervisning, de nye har brug for.
Jeg tror, at mange “nye kristne” er meget ekstreme i deres måde at være kristen på i starten. Det har de måske brug for. Jeg ved det ikke. Det hele er nok ret overvældende i begyndelsen. Derfor kan det lige så meget være hans eget ønske, ikke at have kontakt til familien i begyndelsen, som det er noget, han er blevet anbefalet af Evangelist.
Du tager Evangelist for meget i forsvar. Det var jo ikke kun drengen, som blev omtalt, men også ægteskaber, der var gået i opløsning, fordi den omvendte ægtefælde ikke kunne acceptere sin oprindelige partners gamle livsstil.
I det hele taget synes jeg, at man skal være meget påpasselig med at forsvare ekstreme holdninger – det gør ofte mere skade end gavn.
Okay, måske tager jeg dem lidt for meget i forsvar. Især i betragtning af, at jeg ikke har nogen videre grund til at forsvare dem. Men jeg føler nok, at de ikke bliver fremstillet helt nøgternt. (f.eks. baggrundsmusikken i dokumentaren, der helt klart skulle understrege netop, at her var tale om det ekstreme).
Problematikken er måske i virkeligheden, at Jesus advarede jøderne imod deres manglende vilje til kontakt med hedningerne, og at her står Evangelist nu og advarer også nye kristne imod kontakt med hedningerne. Spørgsmålet er så: Kan man sætte de i deres religion særdeles veludrustede jøder lig med de, der er nye i troen og sige, at de skal opføre sig ens? Jeg tror det ikke. Og så er det måske alligevel en relevant kobling? Jeg ved det ikke helt…
Har du i øvrigt læst interviewet med Christian Hedegaard i Kristeligt Dagblad?
Linket er her: http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/263325?highlight=evangelist
I begyndelsen af interviewet bemærker journalisten, at Evangelists store hovedkvarter, hvor Hedegaard også er bosiddende, ligger på en af Hillerød-egnens dyreste adresser. Ejendommen kostede ca. 15 millioner kr. Hans bil er en Audi Q7. Intet ringere!
Der er altså ikke sparet på de luksuriøse forhold.
Hedegaard forklarer, at han er ligeglad med hvad folk mener om bilen. Han er villig til at give den væk omgående, men mht. landejendommen forklarer han at Gud sagde til ham:
”Nu giver jeg dig en gård, fordi du har taget al modstanden, fordi du har hjulpet alle de mennesker, som ingen gad have med at gøre. Det har du altsammen gjort for ingen penge, og nu giver jeg dig en gård, så alle i verden kan se, at jeg har velsignet dig.” [Fra Kristeligt-Dagblad.dk, 3. okt. 2007 i interviewet: ”10 år som Guds gadedreng”]
Måske er det MIN religiøse baggrund, som jeg er påvirket af, men jeg finder det bekymrende, at man med god samvittighed kan bruge så store summer penge på sig selv. Det er penge, som almindelige mennesker har givet i håb om at modtage frelse og velsignelse fra Gud.
Hvad med alle de almindelige socialarbejdere og andre frivillige, som ofrer mange timer af deres liv på at gøre livet godt for børn, unge, gamle og udstødte personer? Fortjener de ikke også lidt mere luksus?
Risikoen ved at læne sig op ad et menneske, som budbringer mellem mennesker og Gud, er at man som enkeltindivid ikke kan vide sig sikker på om budskaberne fra Gudsmanden (i dette tilfælde Christian Hedegaard), rent faktisk er fra Gud. Det er alene en troværdighed, det enkelte medlem tillægger Hedegaard!
Teoretisk set kan hvilken som helst folkeforfører træde frem, og hævde at vedkommende modtager budskaber fra Gud, og at vi andre blot skal parere ordre.
Det er ikke for at skælde ud, men det er en bekymring jeg har.
Om din religiøse baggrund:
Matt 24,24: for der skal fremstå falske kristus’er og falske profeter, og de skal gøre store tegn og undere for om muligt at føre selv de udvalgte vild.
Ja ja, jeg kommer selv fra samme tradition.
Moses og Aron var et par folk, som på et tidspunkt efterhånden blev anset for at være uduelige folkeforførere (selvom Gud havde udvalgt dem). Ja folket (Guds eget) pønsede endda på at stene dem (4 Mos 14,10). I den sammenhæng kan man stille følgende skriftsted op over for ovennævnte skriftsted: (v. 11)
Og Herren sagde til Moses: »Hvor længe skal dette folk håne mig? Hvor længe skal de vise mig mistillid trods alle de tegn, jeg har gjort blandt dem?
Jeg opfatter din bekymring (et meget populært adventist-ord for tiden, måske lidt for populært) og dit udtryk for denne som en sund formaning, som du ifølge din overbevisning bør fremføre, men personligt hælder jeg nok mest til Gamaliels synspunkt (ApG 5,33-42) i hele denne Evangelist-sag. Jeg tror, Gamaliel var sådan en, der tænkte: “Ja ja, lad nu det ligge. Vi har andre og vigtigere ting på dagsordenen”. Måske ønskede Gamaliel i virkeligheden inderst inde også at være en af de dersens seje disciple, som der tilsyneladende var noget meget særligt over mht. deres Gudsforhold, og som gik rundt og helbredte folk og talte ustoppeligt om Gud til alt og alle, men så indså han, at han nu engang var jøde og dermed evigt slavebundet til bestyrelsesarbejde. ZZzzz…
(Jeg burde ikke skrive kommentarer på blogs, når jeg er træt)
(Jeg synes egentlig, at de ting, du skriver, giver meget god mening og lyder meget fornuftige (Jeg har dog en kortslutning i hjernen i øjeblikket, der giver mig en vag afsky for “fornuft” i diverse former. Det er nok delvist på grund af dette, at jeg skriver så sære kommentarer. Det er derfor tilladt ikke at tillægge mine ord for stor vægt.).)
Hvad koster hovedkontoret på Concordiavej egentlig? Gad også godt vide, hvor mange børn i Afrika eller hjemløse i Århus, der kunne hjælpes ved de penge, der kunne komme ud af Fuglebakkevej 1A eller bare, hvis jeg selv gav lidt flere midler eller lidt mere af min tid. Jeg kunne jo sådan set godt gøre det. Hmm… *grubler*
Jeg læste en artikel om journalisten der lavede udsendelsen. Hendes oprindelige formål med dokumentaren var at give en “åben skildring af den kristne bevægelse Evangelist”. Men det kunne ikke rigtig lade sig gøre, da de (Christian Hedegaard) ikke ville svare på kritik og virkede ret lukkede. Derfor blev fokuset i dokumentaren sat på dem der har mistet familiemedlemmer pga evangelist.
“Det mest udfordrende var, at skildre dem fair, fordi de gav mig begrænset adgang. Jeg ville gerne skildre dem nuanceret og forstå, hvad der får folk til at vælge det liv. Men det var svært, når de ikke vil være mere åbne, siger Vibeke Heide-Jørgensen.
bidstrup”
http://www.dagbladetonline.dk/apps/pbcs.dll/article?AID=/20070929/LN_HILLEROED/709290029/1000
Så I så aftenshowet i går (torsdag)?
I øvrigt synes jeg selve dokumentaren var meget sober. Der er altid en vinkel og en redaktion af virkeligheden, men det svarede meget godt til det samlede indtryk jeg havde i forvejen.
Sympatisører og insidere vil føle, at præsentationen var misvisende fordi de kender og mærker de positive sider bedre end dokumentaren vil kunne give udtryk for.
/Tvesok:
Det glæder mig hvis vi er enige:)
Se at få ordnet din kortslutning, således at du fuldt ud kan stå inde for dine egne ord:)
/Andreas:
Spændende artikel. Den bekræftede det indtryk jeg havde i forvejen – nemlig hvor svært det var at få et nuanceret indblik af bevægelsen. Tak for linket!
/Lasse:
Jeg så Aftenshowet i går torsdag. Det er blot endnu en historie ud af mange, der indikerer at Evangelist bør kigge sig selv efter i sømmende.
Det er simpelthen urealistisk, at der ikke er noget galt, når så mange mennesker har fået ødelagt deres liv, fordi familiemedlemmer ikke vil kendes ved dem.
Jeg er meget enig med dig i, at det var sober dokumentar, og årsagen til at sympatisørerne kan have et andet billede, er fordi de oplever alt det positive. Vigtig betragtning!
(Hvis nogen ikke så Aftenshowet, kan det ses på http://www.dr.dk/aftenshowet)
Tak for alle jeres indlæg!
Det er vigtigt at få belyst sagen fra flere vinkler, så derfor er der stadig åbent for flere indlæg!
Jeg så (og optog) aftenshowet. Meget interessant.
@Lasse: Jeg tror, at jeg giver dig ret. Grunden til, at jeg ikke syntes dokumentaren var helt nøgtern, var fordi man ikke så det lige meget fra begge sider. (Hvilket jo nok i sidste ende er Evangelists egen lukketheds skyld).
Jeg har ikke læst strømmen af kommentarer, da jeg vil vente, til jeg har set udsendelsen. Men lige en kommentar til denne:
I mine øjne var det en udsendelse, der handlede om tre helt almindelige sekulære mennesker, der oplevede tab, fordi en person fra deres tilværelse blev radikalt kristen
Fordom. Vil du virkelig have et ordentligt indtryk af, hvad det er for nogle mennesker, så skal du møde dem – mit indtryk af dem er nemlig et helt andet. (Og jeg ved godt, at jeg har sagt det til dig 100 gange, og at du sikkert allerede har implementeret mit bidrag i din holdning, men betragt i givet fald dette indlæg til dem, som ellers læser med).
Skizofreni og dæmonuddrivelse
Mht. Evangelists såkaldte store tegn og undere, skal det lige gentages at det bestemt ikke er ALLE som bliver helbredt.
I dokumentaren “Gud i Gørløse” lykkes det f.eks. ikke en skizofren at blive helbredt gennem bønner ved at droppe sin medicin. Hun bliver til gengæld så syg (fordi hun ikke tager sin medicin) at hun efterfølgende må indlægges på psykiatrisk afdeling.
Evangelist lukker døren i for hende – hun troede ikke nok. De fortalte også kvinden, at hun ikke må have kontakt med sin verdslige familie.
Kvinden står altså helt alene i sin sygdom: hendes “verdslige” familie “må” hun ikke se for sin nye “åndelige familie” (Evangelist), som har cuttet kontakten til hende pga. hendes “manglende” tro i helbredelsesprocessen.
Det må være svært at håndtere når man har en psykisk lidelse.
Hvor er den kristelige næstekærlighed og forståelse så henne?
Nok har Jesus sagt at havde I bare tro som et sennepsfrø kunne I få bjerge til at flytte sig, men der gælder da andre regler for mennesker med psykiske lidelser.
OG:
hvordan kan det være legalt – og ikke mindst FORSVARLIGT – at forklare alvorlige psykiske lidelser som fx. skizofreni og depression som dæmon-besættelse?
Tiendebetaling
Tiendebetaling er et bibelsk princip, jovist.
Og Moren, som medvirker i dokumentaren ser sig selv som kristen – så set overfladisk, er det interessant at hun ikke bryder sig om at hendes søn vil betale tiende.
Men: Vi bliver nød til at forstå moren i den rette kontekst:
Hun (en ((almindelig?)) kristen dansk mor, får at vide at hendes 19-årige søn har skrevet under på en 10-ÅRIG kontrakt om at betale tiende til en ny kristen sekt.
Hvad vedkommer det mig?
Vedrørende at blande sig eller ej i debatter om Evangelist og andre nye kristne bevægelser, mener jeg netop at vi som kristne har et ansvar over for andre, som hævder at de gerne vil praktisere et kristent liv, som fx. bevægelsen Evangelist.
Vi har ansvar, pligt og ret til at pointere de problemer og fejl, vi mener at kunne se.
Og jeg mener ikke at den kristendom Evangelist praktiserer på visse områder er konstruktiv eller sund, derfor er det nødvendigt at debattere emnet i stedet for konfliktsky at holde sig væk fra debatten af frygt for at træde nogle over tæerne.
Så lad os åbent debattere om Evangelist. Det vil skabe klarhed og nuance omkring dem – men så sandelig også omkring vort eget personlige Gudsforhold.
@tinamaria:
Kan skizofreni ikke være en sekulær-videnskabelig betegnelse for det samme, som det Ny Testamente kalder dæmon? Og hvis ikke: Hvad er en dæmon så i det Ny Testamente, og hvorfor hører vi så ikke rigtigt noget til dem i vore dage?
@tvesok:
Jeg har ikke den fornødne indsigt til at svare korrekt på, om der kan stilles lighedstegn mellem skizofreni og dæmonbesættelse.
Men faktum for den omtalte skizofrene kvinde var, at hun ikke blev helbredt for sin sindslidelse ved at droppe sin medicin. Hendes situation forværredes i stedet i en sådan grad, at hun måtte indlægges på psykiatrisk afdeling. Og taget dette i betragtning: var det så ikke bedre at hun havde fået lov til at tage sin medicin?
Læs evt. mit blogindlæg om Evangelist på http://tinamaria.wordpress.com/2007/10/06/christian-hedegaard-gudsmand-eller-folkeforf%c3%b8rer/
[...] Evangelist-post på Jens Christians blog [...]
/Lars:
Jeg glæder mig meget til at se din vurdering af dokumentaren – når du altså engang får den set!/
/Tina Maria:
Meget smukt og gennemarbejdet indlæg! Jeg er enig med dig. Du peger på nogle væsentlige punkter, som gav en større forståelse!/
/Tvesok:
Jeg har også selv spekuleret på om de dæmonbesatte, som omtales i Bibelen, mon havde sygdomme, som vi i dag giver medikamenter for. Det kunne være spændende hvis man kunne få en ”naturlig forklaring”!/
Tak for alle indlæg – også de jeg ikke var enige med! Der blev berørt mange væsentlige punkter!
Fremskridt, som lægevidenskaben foretager, er også en måde, at Gud kan helbrede på. Gud har jo skabt materialerne, og Gud giver mennesker indsigt – så derfor oplever jeg også Guds storhed, hver gang et menneske bliver helbredt af medicin.
Gud kan helbrede gennem bøn, men… mange har oplevet, at ens bønner ikke blev besvaret på den måde, som de ønskede. Det er ikke altid at mennesker forstår at Gud ikke bare griber hurtigt ind! Netop derfor er det vigtigt, at man ikke bliver anklaget for at besidde en ringe tro. Det er kun Gud, der er berettiget til at vurdere hvor stor et menneskes tro på Ham er.
Jeg håber, at konklusionen på denne debat må være, at et yderligtgående livssyn måske kan gøre tilværelsen let og forståelig for nogle, mens det kan skabe kaos og sorg hos andre.
Historiske begivenheder har lært os, hvordan fjendebilleder kan udvikles til katastrofer. Det forrige århundrede var desværre fyldt med sådanne eksempler.
Evangelist virker til at være en bevægelse, der består af inderligt troende kristne. Det er altid skønt at opleve møde troende mennesker.
Desværre kan jeg ikke acceptere bevægelsens livssyn – fordi den skaber ydre fjendebilleder: F.eks. lægevidenskaben, ikke-medlemmer af Evangelist og offentlighedens interesse.
Fra dokumentaren husker jeg, hvorledes Christian Hedegaard fortalte om, at vores bedsteforældre ville have grædt, hvis de kunne se, hvor lidt kristne danskerne var i dag. Måske…
Jeg er derimod mere af den overbevisning, at hvis vores bedsteforældre havde set vort samfund i dag, ville de snarere løfte armene i glæde over hvor meget Gud har velsignet Danmark. Danmark og verden er generelt blevet et langt bedre sted at leve end på vores bedsteforældres tid!
Jesus opfordrede ikke til isolation. Tvært imod – Jesus opfordrede i missionsbefalingen til at ”gør(e) alle folkesalgene til mine disciple…” (Matt. 28,19)
Yderligtgående standpunkter kan ikke gøre alle folkeslagene til Jesu’ disciple.
Der er stadig åbent for evt. kommentarer…
/Jens Christian: Tak for de pæne ord.
Det var nogle gode konklusioner, du kom med i dit seneste indlæg, om lægevidenskaben, yderligtgående livssyn, ydre fjendebilleder og hvorvidt vores bedsteforældre ville have grædt, hvis de havde set Danmark i dag. Sidstnævnte er dog tvetydig. For selvom at Danmark er blevet et velfærdssamfund, så er vi vel ikke alle gået hen og blevet lykkeligere af den grund.
Ligesom resten af Vesten (og resten af Verden), lever mange i landet i ensomhed og åndelig fattigdom, efter at Gud og kristendommen blev sat i baggrunden.
Jeg er enig med dig i, at ikke alle blevet mere åndeligt lykkeligere af den grund – men åndelig fattigdom er ikke nyt. Det har altid eksisteret.
Går man tilbage i historien, vil man altid kunne læse om mennesker, som oplevede åndelig fattigdom – og da tilværelsen førhen var vanskelig for mange for de fleste, tror jeg, at vores bedsteforældre ville juble, hvis de kunne se vores levestandard i dag. Dog ikke over alt – men overvejende!
søg, så skal du finde. Jeg har hele mit liv søgt, og var meget klog i min egen tro. Det hjalp bare ikke at være religiøs. Evangelist har noget som jeg manglede – de har jesus- ikke som en historisk person men som den levende Gud. Mit liv har været et stort rod indtil jeg mødte Ham. og han brugte godt nok folk fra evangelist… måske fordi de har været der,hvor alt er håbløst, og jeg bare går i ring. Jeg har aldrig før kunnet fungere som jeg kan nu. så vær ikke så fordømmende og kloge- I kunne gå hen og skyde jer selv i foden!!!
Kære Annette!
Det var skam også mit indtryk at Evangelist hjælper mennesker, som trænger til det – men det som i dokumentaren gjorde mig betænkelig, var den lukkethed Evangelist ligger for dagen.
Hvad er din holdning til at visse medlemmer ikke må se sin familie, som er uden for Evangelist?
Det er bl.a. sådan noget som har bragt din bevægelse i et negativt lys og det gør mange bange for jer!
Hvad mener du om dette?