Hvad skal vi dog bruge PISA undersøgelserne til?

PISA undersøgelserne har nu vendt op og ned på den danske folkeskole og givet mange politikere grå hård i hovedet. Holdningen har været, at Folkeskolen skal være mere langt mere faglig end den er i dag og hvorfor? Jo, fordi PISA rapporterne har placeret Danmark uhyggeligt langt nede på listen over landene i OECD.

Men i dag forlyder det, at PISA er uvidenskabelig og til tider urepræsentativt for fagene!
Kritikken kommer fra den østrigske forsker Stefan Hopmann.
Når faglærerne bliver spurgt, om PISA spørgsmålene har noget med faget at gøre, svarer mange, at ikke alle spørgsmål er relevante.
F.eks. kan et spørgsmål vedr. naturfagene gå på, om eleven finder faget vigtigt! Svares der nej, har eleven svaret forkert.
PISA undersøgelsen benytter sig også af fagudtryk. Eks. kan en elev få spørgsmålet om, hvad en ”Hemisfære” er? Udtrykket er anvendes jævnligt i England, men ikke i Danmark og den danske elev svarer derfor ofte forkert på dette spørgsmål.
Blev ordet forklaret for eleven, ville det sagtens kunne forstå, at ordet betyder ”Halvkugle”.

Man undersøger heller ikke om det givne skolesystem rent faktisk fungerer og virker efter hensigten!

Hvis kritikken er berettiget, vil det være på tide at tillægge disse rapporter langt mindre værdi, end man har gjort.

Hvis man ønsker flere lærerstuderende, er man nødt til stoppe mange års nedladende holdning til Folkeskolen og undlade at give denne institution skyld for alverdens problemer.
Det at et job ikke har et højt image, gør at det ikke er attraktivt at søge disse uddannelser.

Et kritisk lys på undervisning og vaner er altid godt. Det er altid godt at til at komme til at tænke anderledes. Men at fremstille Folkeskolen som et sted, hvor man vægter rundkredsepædagogik frem for faglighed, er et udtryk for, at man har taget grundigt fejl eller også at man ikke har undersøgt de reale forhold.

Jeg håber, at man fremover ikke vil benytte PISA-undersøgelsen til at storreformere Folkeskolen, men at man også vil tage højde for de særlige danske forhold, som f.eks. betyder, at det kan være svært for danske elever at forholde sig til en undersøgelse, der er udarbejdet til engelsksprogede landes kultur.

Læs og lyt:

DR P1 Morgen: Skolelederformand enig i PISA-kritik
Politiken: PISA-undersøgelsen får dumpekarakter
Folkeskolen: Østrigsk forsker kalder brugen af Pisa uanstændig